Cookies

Pressemeddelelse: BadmintonPeople er stolte af at præsentere et nyt og stort samarbejde omkring badminton med BT

4/7/2014 4:15 PM |  BadmintonPeople |  BadmintonPeople

Nu får BTs læsere masser af TV og nyheder om badminton


Samarbejde mellem TV3 Sport og portalen badmintonpeople.dk betyder, at BTs læsere nu er godt dækket ind, hvis de hører til blandt de mere end 740.000 danskere, der er interesserede i at følge sporten.

BT er danskernes sportssite, og den position ønsker BT at værne om og konstant udvide, nu ved at tilbyde sine sportsinteresserede læsere endnu flere nyheder og TV om badminton.

Gennem et samarbejde med Danmarks officielle badmintonportal badmintonpeople.dk og TV3 Sport, bliver der skruet op for indhold, der vedrører badminton. TV3 Sport leverer TV-klip fra de større turneringer, og portalen badmintonpeople.dk leverer nyheder fra inderkredsen af landets klubverden.

“Vi er glade for at kunne udvide vores dækning af badminton. Sportsgrene har en stor folkelig opbakning, og vi ved, at der er stærk interesse i at se badminton på TV. Flere end 100.000 danskere er medlem af en badmintonklub, dertil kommer dem, der dyrker sporten på egen hånd og lejer sig ind på en bane,” siger BTs sportsredaktør, Jacob Staehelin.

Badminton Danmark ser frem til at få endnu større opmærksom omkring sporten:

”Samarbejdet mellem BT og BadmintonPeople betyder en ny unik nyhedsservice til badmintonklubberne og til Badminton Danmark, så klubber og forbund får mulighed for at sprede sine budskaber mere end nogensinde før,” siger direktør i Badminton Danmark Charlotte Malmroes.

”Via BadmintonPeople kan vi nu tilbyde badmintonklubberne at få nyheder og informationer vist på både BadmintonPeople og på BT.dk."

Det er nemt: Klubberne har alle allerede et login på BadmintonPeople og med dette, kan man blot oprette en nyhed. Så godkendes den af BadmintonPeople – og derefter vises den straks på BT’s nye badmintonsektion.

"Denne nye unikke service til klubberne er i tråd med BadmintonPeople’s ønske om at optimere klubbernes kommunikationsarbejde og at lette det administrative klubarbejde,” siger Jesper Mikkelsen, partner i BadmintonPeople (ClubPeople A/S)

Ifølge Gallup er 747.000 danskere interesseret i at se badminton på TV, og over 100.000 er medlem af en klub. Målt på antal medlemmer er badminton Danmarks 5. største sportsgren.

Her finder du sektionen om badmintonbt.dk

Se pressemeddelse på BT.dk - Klik her.





 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?