PRESSEMEDDELELSE:
Grindsted Badmintonklub forlænger kontrakten med sportschef Anders Junker.
Grindsted Badmintonklub er stolte af at kunne meddele, at vi har forlænget kontrakten med vores dygtige og engagerede sportschef, Anders Junker for de kommende 2 sæsoner frem til april 2027. Denne beslutninger truffet med stor glæde og enighed i GBKs ledelse, idet Anders har spillet en meget stor rolle i udviklingen af klubben og dens spillere i de seneste parsæsoner i GBK.
Siden Anders tiltrådte som sportschef 1. april 2023,har klubben oplevet flotte resultater både på og uden for banen, for så vel senior og ungdom. Med hans trænings evner, talentudvikling, trænerudvikling og arbejde med medlems rekruttering, har Grindsted Badmintonklub styrket sin position som en af de førende badmintonklubber i det midtjyske område.
Vi er utrolig stolte over at kunne forlængesamarbejdet med Anders Junker. Hans lokale forankring og kendskab til klubbens værdier og ambitioner samt hans engagement, professionalisme og dedikation til klubben har været uvurderlige, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.
Kontraktforlængelsen er et vigtigt skridt i klubbens langsigtede mål, der bl.a. fokuserer på at skabe optimale rammer for både ungdom, senior og motion spillere, samt styrke klubbens position i det midtjyske område. Det er også klubbens håb at med kontraktforlængelsen vil det have en afsmittende virkning på søgningen til Efterskolen PLAY, som har en badmintonlinje.
Vi ser frem til en fortsat udvikling i Grindsted Badmintonklub og glæder os til at se, hvad fremtiden bringer med Anders som en central og vigtig del af klubben.
MVH.
Grindsted Badmintonklub